Superhelte-surprise redede aftenen

Ved en ungdomskonference i England i sidste uge sad jeg på et tidspunkt bag to – ret overvægtige og – tilsyneladende uengagerede unge mænd. Der var spændende indslag, filmklip og vild musik. Men de virkede uinteresserede, og sad for det meste og spillede på deres smart-phones, mens resten af salen lod sig rive med af den gode stemning. Det letteste ville være, at blive irriteret på deres type: dem der holder sig inde i deres skaller og ikke kommer ud for at engagere sig i verden; men jeg tænkte på, hvad der mon skulle til for at vække deres interesse og begejstring.

Da hovedtaleren skulle sagde han, at han havde lagt mærke til, at den ung fyr var klædt ud som Batmans trofast hjælper ”Robin” – det undrede han sig meget over, og kaldte teenageren frem. Det var ret besynderligt men også sjovt, da taleren spurgte ham ud om, hvorfor, han var klædt ud sådan. Pludselig viser det sig, at de er en hel gruppe fra den samme by, som har klædt sig ud, som alle mulige superhelte. Meget mærkeligt, da ungdomskonferencen var om noget helt andet. Alle de udklædte blev kaldt op på scenen, og pludselig livede de to mænd foran mig op. De lod deres telefoner ligge, og skraldgrinede, af det sjove indslag. Hovedtaleren havde nu hele salens fulde opmærksomhed, da han sendte superheltene tilbage til deres pladser og begyndte på sit budskab.

Er jeres møder for ensrettede og forudsigelige? Så kan det være, der er nogen, hvis interesse I aldrig vækker. Grib det uventede – eller skab det uventede – så rusker du op I dem, som mener, de ikke er interesserede i det, du har at bringe.