Når du kritiserer devaluerer du

Nogle mennesker har gjort det til en dyd så ofte som de kan at markere, at der er noget, de ikke synes er godt nok. Input, kommentarer og kritik kan tjene et godt formål og gøre dem omkring dig skarpere, men desto mere du kritiserer, jo mere forandringskraften i kritikken svækkes.

Når du først er kendt som krakilsk kritiker og en, der altid er utilfreds, så mister dine ord (mails, posts, kommentarer…) megen vægt. Hvis du har indflydelse og et netværk der gerne lapper dine synspunkter i sig, så kan du skabe et negativt pres, som måske fører til små indrømmelser – men samtidig tapper du gejst og energi fra dem, du ønsker skal forandre sig eller gøre tingene anderledes. Dermed modvirker din kritik igen det formål, du oprindeligt har ønsket at fremme. Fordi nytænkning og forandring kræver positiv energi, dialog og et produktivt samspil.

Abraham Lincoln sagde: “Retten til at kritisere tilkommer den, der har hjerte til at hjælpe.” Tjek dine motiver før du kritiserer. Vil du bare lufte dit dårlige humør, din utilfredshed og din bedreviden? – eller har du et sandt ønske om at bidrage til en bedre process og evaluering hos dem, du påtaler fejl hos?

Andre arbejder ikke som dig, prioriterer ikke som dig og mener ikke det samme som dig. Derfor er det altid let at slynge om sig med “bedreviden” – som ikke nødvendigvis er bedre, men blot din synsvinkel. Tag disse punkter med i din bearbejdningsproces inden du næste gang lancerer en kritik-kampagne:

  1. Tjek dig selv: Hvis nogen skulle kommentere på dit arbejde, hvordan ville du ønske at henvendelsen skulle lyde?
  2. Formuler input: Du brænder for dit synspunkt – men det er ikke den eviggyldige sandhed; gør opmærksom på, at forslagene er ment som et input.
  3. Bring uenighed på banen: Udfordre dem du ønsker at påvirke til at forklare tænkningen bag det, de gør.
  4. Stil dig selv til rådighed: gør opmærksom på, at du har erfaring og viden, som de kan drage nytte af i en fremtidig proces.