Hvordan går det med nytårsforsættet?

Det er ved nytårstid, at vi år efter år italesætter idéen om Nytårsforsættet. Det

er NU jeg skal have lavet om på i mit liv! siger vi. Alle medier og et væld af selvhjælpsguruer bringer gode råd om forandring og gode livsbeslutninger i et par uger. Men hvad med her et halvt år senere? Har du sat handling bag de gode intentioner?

Lad være med at slå dig selv i hovedet over de ting, du igen er dumpet i med – eller ting, du har undladt at gøre fordi hverdagen alligevel blev fortravlet og stresset, børnene var syge, kollegaen dum, chokoladekagen fristende osv.

Målet med dette indlæg er at give dig nogle praktiske råd, som kan sparke ny energi i dine bestræbelser på forandring. Jeg gerne opmuntre dig til at løfte dig op i helikopter-perspektiv over dit liv. For de små kortsigtede og idealistiske ønsker for dit liv, har brug for energi fra en større vision, for at de kan blive til varige forandringer som kan mærkes i din hverdag.

Drop love og regler – mal en drøm!

Virksomheder har en mission og en vision. Foreninger har en mission og en vision.

Hvad er DIN vision for dit liv? Andre mennesker har sikkert mange tanker om, hvad du burde fokusere på og give prioritet. Men har du gjort dig tanker om, hvad

dit overordnede mål er for dig selv og din udvikling de næste 2 – 5- 10 år?

Din drøm må være større end blot at kunne passe din bikini til sommer. Du kunne f.eks. lade dig lede og motivere af drømmen om at have sundhed og energi til at være mere for din familie og kunne yde en stærk indsats på din arbejdsplads i mange år frem.

Vanens magt

”Hvis du vil, så kan du” får vi tit at vide. Den menneskelige VILJE er stærk, når det gælder overlevelse og andre drifter – men ikke særlig stærk, når det gælder FORANDRING af vaner eller dårlige karaktértræk.

”Vaner kan beskrives som hjernens motorveje, hvor det er hurtigt og ubesværet at færdes. Vi vil derfor søge hen til motorvejen, hvis vi ikke hele tiden er bevidste om, hvad vi vil. Det kræver nemlig meget mere energi at færdes på hjernens biveje, fordi vi både skal slippe den indgroede vane og tillære os en ny.”

(Fra bogen ”Dit Engagement”, Dohrmann Hansen, Kock & Skøt).

En nøgle til at ændre vanetænkning er at finde ud af, hvor du henter inspiration og energi fra. Ofte vil det være de forkerte steder! Her er fem punkter, der kan inspirere dig til at positionere din krop, dine følelser og dine tanker et nyt sted, så de kan give brændstof til de forandringer du ønsker.

  1. Fyld godt brændstof på din hjerne.

    Læs en opbyggende bog eller opsøg en stimulerende samtale med gode mennesker. Hvad dit indre er fyldt af vil i høj grad påvirke din motivation og din livsretning.

  2. Styrk din krop.

    Gør din krop til din medspiller i stedet for din modstander. Sørg for at få luft og motion. Et godt blodomløb holder stress og depression på afstand.

  3. Slip dine nederlag Se fremad.

    Fejr det, du har opnået. Lad ikke negativitet dominere dig. Slip frygten for, hvad andre tænker og frygten for at fejle. Når du begiver dig ud i noget nyt, så vid at udholdenhed er en større dyd end perfektion.

  4. Tag et lille skridt ad gangen

    Sæt i gang! Hellere gå en lille tur i regnvejr i dag, end vente på en solskinsdag, hvor du kan løbe 10 km.!

  5. Engagér dig i mennesker

    Find en, der er længere fremme end du er, og lær alt hvad du kan. Find også et menneske, som du kan hjælpe – vær et givende menneske.