Din nysgerrighed er nyttigere end du tror

Vi kender alle folk, der måske er lige en tand for nysgerrige – de stiller for mange spørgsmål, har altid en kommentar, blander sig i for meget… irriterende! Eller hvad?

Tænk på alternativet: Har du nogensinde mødt en der fuldstændig mangler nysgerrighed? Jeg arbejdede en gang sammen med en, hvis passivitet og manglende kreativitet undrede mig – indtil det slog mig, at vedkommende aldrig undrede sig over noget, forholdt sig kritisk (hverken til andre eller sig selv) eller forsøgte at finde bedre løsninger. Vedkommende gjorde bare hvad der blev bedt om, i så lav en kvalitet som muligt…

Det kan godt være nogle brancher værdsætter den slags – men i det fleste tilfælde kan disse mennesker fuldstændig underdreje dit team, din organisation eller din virksomhed med deres passivitet. Lad være med at ansætte en person der mangler nysgerrighed!

Albert Einstein sagde: Jeg har ingen særlige talenter, jeg er blot passioneret nysgerrig!

Fordele ved et nysgerrigt sind

  1. Du åbner dig for nye oplevelser og opsøger overraskelser, hvilket øger din livsglæde
  2. Du holder dig aktiv og udforskende, hvilket øger din mentale og fysiske sundhed
  3. Du evner at gribe muligheder når de opstår, du lærer nyt hvor end du færdes.

Manglende nysgerrighed er som et slør foran sind og øjne: man aner måske, at der er noget galt, men aner ikke hvad der skal gøres for at rette op på en proces, en relation eller en opgave. En ikke-nysgerrig person mangler ganske enkelt fantasi til at finde ud af mere, undersøge alternative handlingsmuligheder og løse problemer.

Nysgerrighed koblet med selvindsigt og ansvarsfølelse er en stærk cocktail, der kan hjælpe dig med at gøre din verden til et bedre sted.