Det besværlige men nødvendige samspil

En af de store ledelsesudfordringer i alt fra små foreninger til store politiske partier er samspillet med baglandet.

I 2012 of ’13 har dansk politik, lig netop derfor, været meget spændende at observere. Især Socialdemokraterne og SF er i gang med at navigere de høje bølger mellem topstyring for at opnå hurtige resultater og den demokratiske dialog med bagland og støtter, der vil hver deres ting.

Mange S’er og SF’ere oplever, at der ikke har været overskud til at gennemføre den politik, som de drømmer om. Ledelsen skal navigere i økonomisk krise og manglende/splittet opbakning fra bagland og andre partier. Derfor har Thorning Schmidt og Wilhelmsen har en stor opgave i, at indgyde håb og ny tro på projektet – for baglandet VIL gerne tro på, at det kan lykkes at gøre samfundet til et bedre sted.

Der er fem slags bagland:

1) De loyale – der klapper og bakker op uanset hvad

2) De forandringsivrige – som vil det nye, og som ser det som en nødvendighed for at organisationen lever og vokser i fremtiden.

3) De traditionelle – som vægter kontinuitet og stabilitet

4) De utilfredse – som klager højlydt over manglende resultater/dårlige beslutninger

5) De apatiske – som siger: det må gå som det går, vi kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Baglandet og ledelsen skal ikke kun love at lytte til hinanden – de skal også forpligte sig GENSIDIGT til at fremme den samme sag. Der skal etableres fodslag omkring de vigtigste punkter for at nedturen kan vendes.

Hvis ikke ledelsen i en organisation, et parti eller en virksomhed kan få deres støtter, medlemmer og ansatte til at tro på den kurs der er lagt, så er det stort set umuligt at fremme innovation, opnå gode resultater eller hverve nye støtter.