5 tips til et forbedret facebook-flow

Hvis du er den super-kreative og hyper-inspirerede type, der altid har ideer til et opslag på facebook, så har du måske ikke brug for en plan for dine social-medier. Men hvis du har travlt med at drive din virksomhed og ønsker en effektiv og målbar indsats på nettet, så er her nogle tips til at få mere omløb og omtale på facebook.

#1: Lav en “Road Map” og definer emner, der giver dine kunder værdi

Dit firma har en indflydelses- og interessesfære, der rækker ud over dine produkter. Hvis du er elektriker, så er dine kunder interesseret i mere end et godt tilbud på LED-lys. De er interesseret i bolig- og kontorindretning, hyggebelysning, el-sparetips og inspirerende billeder, der viser, hvordan andre bruger el-teknologi til at gøre hverdagen bedre.

Lav en liste over emner og inspirationskilder, du har viden om og adgang til, og lav en plan for, hvad der skal postes på facebook og hvor mange gang om ugen eller måneden, det skal ske.

#2: Skriv så dem der kun skimmer den første linje også får noget med

Vores koncentrationsevne daler sekund for sekund. Læs denne spændende (og skræmmende) statistik over tidsforbrug og hukommelse på nettet foretaget af The National Center for Biotechnology Information. Du har altså 8 sekunder at gøre godt med!!

Helt konkret vil det sige, at den første overskrift, du skriver, sikkert ikke er god nok. Tænk igennem og skriv om, indtil du rammer, det du vil sige på en spændende og kortfattet måde.

Jeg kan rigtig godt lide måde Nestlé arbejder med deres web og sociale medier. De formidler masser af viden, tips og inspiration der på en eller anden måde kredser om deres produkter. En af deres facebook-posts starter f.eks. sådan her: Vidste du, at der i Kina kun bliver drukket fire kopper kaffe i gennemsnit per person – om året?

#3: Brug forskellige virkemidler – analyser og optimer

På facebook kan du skrive en tekst, poste billeder (og føje tags til, der øger opmærksomheden på dem), du kan linke til hjemmesider og indhold, kommentere på og reposte andres indhold samt indsætte små videoer. Alt efter hvilken målgruppe du har, kan den ene post-type give bedre resultater og mere interaktion end de andre – men prøv dig frem.

Lær af andre. Forbedre din appel. Prøv igen!

#4: Brug keywords og #hashtags

Da Google også indekserer søgeord på de sociale medier, så bør du overveje hvilke nøgleord, du bruger. Hav et par vendinger, kendetegnende sætninger og udtryk som du bruger jævnligt.

#hashtags, som bruges til at gruppere og kategorisere opslag, der har relaterede emner, er måske ikke så kendte og brugte, men de er en sjov måde, at give sin tekst en sjov drejning. F.eks. #hyggebelysning #vielskerogsåatsparepenge.

#5: Prøv forskellige udgivelsestidspunkter

Hvornår er din målgruppe på nettet? Hvornår bladrer de igennem facebook på deres mobil? Når de møder ind på arbejde kl. 8? I middagspausen – eller om aftenen? Eksperimenter med at poste på facebook på forskellige tider af dagen – og på forskellige dage. Forskning tyder på, at torsdag og fredag er de bedste dage at få social-media opmærksomhed (måske fordi folk er trætte og snart glæder sig til weekend!?).

En konkret opgave til dig: på fredag skal du ønske dine kunder/venner en god weekend – og post et sjovt billede (der dog ikke skal være for fjollet eller underlødig) – og se, hvad der sker.

God fornøjelse. #dukangøredet !